Idé & vision

Et marked, der kan skabe liv og andre aktiviteter i Kødbyen end nattelivet. Det kan agere brobygger på et socialt og fagligt plan mellem den gamle og nye Kødby.

Vi vil vise at der er mere og andre kræfter i Kødbyen end nattelivet.

Mange forbrugere er i dag fremmedgjorte overfor for de produkter vi alle køber i de konventionelle supermarkeder.

Med et torvemarked fremmes muligheden for at få et mere umiddelbart indtryk af de fødevarer der er tilgængelige og få information om hvordan de anvendes, deres historie og værdier.

For producenter og importører vil det være en unik mulighed for at få forbrugerne direkte i tale.

Navnlig de mindre og evt nystartede producenter og importører vil her have en mulighed de ellers ikke ville have råd til, idet at man ikke nødvendigvis forpligter sig til mere end én torvedag af gangen.

Det vil blive til et interessant venue, hvor former og kræfter kan prøves af og produkters levedygtighed testes direkte af forbrugerne.

Vi håber, at det vil give de mange mindre, måske lidt "skæve" producenter mod på at søsætte deres drømme.

Hvem ved, måske begynder nye erhvervseventyr med nye arbejdspladser etc. som følge af Kødmarkedet...?

Det er en af de helt centrale idéer i Kødmarkedet, at det skal være et "eksperimentarium" for nye idéer.

Et sted hvor man kan prøve sine tanker af i en fagligt velfunderet sammenhæng, hvor andre har viden og netværk man kan hhv bruge og blive en del af.

Ideen har fået megen støtte fra de lokale brugere i Kødbyen såsom Inco, Kødbyens Lejerforening, Københavns Slagterlaug og de mange forretninger, gallerier m.m. der bebor Kødbyen.

Tanken er desuden, at en procentdel of overskuddet vil gå til kødbyens forskønnelse.

Vi har til hensigt at overføre en procentdel af vores overskud til foreningen Kødmarkedets venner.


 
Den Hvide Kødby      |      Flæsketorvet      |      1711 kbh v